Sko/Torp Sko/Torp

Lørdag d. 9. november kl. 20:00
Fun Art Blokhus, Vesterhavsvej 105, 9490 Hune

Hårdt arbejde, en særlig stamina og navnlig respekt for sit publikum er hemmeligheden bag et langt og succesrigt liv på landevejen, for det kræver en del at være et af landets mest turnerende bands gennem de sidste mange år, og det er Sko/Torp med 80-90 koncerter om året hvert år.

Mange af os har været med fra starten i 1990, hvor Sko/Torp nærmest dukkede op ud af ingenting med albummet On A Long Lonely Night, der med et salg på mere end 200.000 eksemplarer satte rekord som det bedst solgte danske debutalbum.

Sko/Torp var et af 1990’ernes absolutte største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Det, det hele handler om for Sko/Torp, er det organiske og gennemarbejdede.

Søren Skos melodifornemmelse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer har ført dem rundt på en on going tour på landets mange spillesteder.

"Der er for få sange i dag, hvor man kan høre, at det er levende mennesker, som spiller. Vi vil have, at det skal lyde godt og organisk," siger Søren Sko.

 

Type Pris Antal
Entrebillet 299,00 DKK
Entrebillet inkl. buffet 599,00 DKK